Brunello di Montalcino smager af Toscana
En Brunello har en helt særlig karakter, der er skabt af solen, den stenede jord og de vilde krydderurter i Toscana
Hvis man beder et antal mennesker om at nævne nogle af verdens bedste og mest kendte rødvine, vil de fleste af dem hurtigt komme frem til Brunello. Eller Brunello di Montalcino – fra Montalcino, som den kraftige og eftertragtede rødvin hedder, hvis man tager det hele med. Det er der én god grund til, nemlig at god Brunello di Montalcino skiller sig ud fra mængden af rødvin fra Toscana.
Montalcino er en lille by ved Siena, og det er kun vine herfra, der må bruge betegnelsen Brunello. De første beskrivelser af en Brunello stammer fra 1400-tallet, men det er i moderne tid, den har gjort sig fortjent til sit ry. I modsætning til mange andre italienske rødvine, er Brunello en enkeltdruevin, som udelukkende fremstilles af Sangiovese druer. En Brunello skal lagres mindst to år på egetræsfade og derefter på flaske i mindst to år. Hvis der er tale om en Riserva skal rødvinen lagres sammenlagt fem år på fad og flaske.
Traditionelt har man anvendt store fade, de såkaldte bottis, til fremstillingen af Brunello di Montalcini. Men i dag går flere og flere producenter over til mindre fade af slovensk eller fransk eg, som giver rødvinen en mere fadpræget karakter med mere fylde. En Brunello di Montalcini er kendetegnet ved at være en stor og fyldig vin med en meget intens duft af bær og måske også vanille. Den er ofte ganske kraftig og har et betydeligt indhold af tannin, hvilket også betyder, at det er en vin, som udvikler sig og derfor kan gemmes i temmelig mange år. De gode årgange af en Brunello fra en topproducent kan ligge i 10-15 år og nogle gange helt op til 20 år, før den er færdigudviklet.
Find vinen hurtigt
Tjek din bonuskonto
Har du ikke en konto kan du se hvordan du opretter en her.
Køb et gavekort
Overrask med et gavekort til helt unikke vinoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev
Få vores nyhedsbrev gratis med masser af tilbud og invitationer til arrangementer.
Tilmeldte kan vinde 6 fl. vin
