3 fra Washington & Oregon - Californien, US
2007 L'Ecole 41, Estate Syrah
Walla Walla Valley USA. 18 måneder på egetræsfade, hvoraf 30 % helt nye. En meget mørk vin med krydrede aromaer af læder, tobak og cola.
Pris: 339.00
Køb denne vin
Billedgalleri
ERATH - OREGON
Syd for hovedstaden Portland og vest for floden Willamette River ligger Willamette Valley; det vigtigste vindistrikt i Oregon. Dalen er godt beskyttet af bjergkæder: i vestlig retning mod Stillehavet af Coast Range Mountains og i østlig retning af Cascade Mountain Range.
Dick Erath er en af Oregons vinpionerer og har siden slutningen af 1960’erne arbejdet ihærdigt på at frembringe det bedste i Pinot Noir-druen. Vinhuset ligger i ”De røde bakker” Dundee Hills, i den nordlige del af Willamette Valley. Jordbunden er her af vulkansk oprindelse med et stort indhold af jern. Klimaet er tempereret og forholdsvis køligt og kan på mange måder sammenlignes med Bourgogne.
L’ECOLE NO. 41 - WASHINGTON
Washington er den næststørste vinproducerende stat i USA, og det vigtigste kvalitetsområde er Yakima Valley, der ligger sydøst for Seattle. Vinmarkerne ligger på de sydvendte marker i dalen, der gennemstrømmes af Yakima-floden.
L’Ecole No. 41 blev grundlagt af Jean og Baker Ferguson, men i dag er det datteren Megan, der ejer vinhuset sammen med sin mand Martin Clubb. Hovedsædet er den tidligere skolebygning i distrikt 41, der ligger lige uden for byen Walla Walla, kendt for de mange franskcanadiere, der bosatte sig her i begyndelsen af 1800-tallet. Vinhuset er kendt for sine klassiske rødvine fra Walla Walla, og den årlige produktion ligger på cirka 30.000 kasser.
RED DIAMOND - WASHINGTON
Red Diamond er stilren vin. Det er ærlige og delikate vine, der er skabt til umiddelbart at kunne nydes til mad. Det hele begyndte i 2003, da den første vin blev sendt på markedet, kun beregnet til restauranter. Interessen var overvældende, og snart introducerede man flere varianter. Red Diamond-vinene udtrykker på fornemste vis, hvad staten Washington har at byde på.
» Download mere information (PDF)
» Besøg producentens hjemmeside
Andre vinproducenter