4 Spanske Huse - Spanien


4 Spanske Vinhuse

Bodegas Olivares - Finca Sobreno - Pagos del Ray - Pazo de Senorans

Alle vine fra 4 Spanske Huse

Læs mere om 4 Spanske Huse herunder

 

2010 Olivares Bodegas Jumilla

Vinen har ikke lagret på træfade, men gennemgået 6 dages ”maceration” på stålfade, for at bevare druernes aroma mest muligt.

Pris: 45.00

Køb denne vin

Billedgalleri


 

BODEGAS OLIVARES

 
250 kilometer sydøst for Madrid i Jumilla-distriktet ligger Bodegas Olivares. Bodegas Olivares blev grundlagt i 1930 af bedstefaderen til de nuværende ejere i Olivares-familien, og alle vinene kommer fra deres estate ”Hoya de Santa Ana”, der består af 275 hektar vinmarker. Beliggenheden er ekstrem høj; 825 meter over havets overflade. På 100 af disse hektar, der ligger i den nordlige del, er det udelukkende gamle, upodede vinstokke, og det er den køligste del af Jumilla, hvor den sandede og kalkholdige undergrund giver vine med intens aroma samtidig med, at den beskytter vinstokkene mod angreb af phylloxera. Jumilla er kendt for varme sommerdage efterfulgt af kølige nætter, hvilket resulterer i fantastisk sunde druer med intens aroma og god syre. Den dominerende druesort i regionen er Mourvèdre, der lokalt kaldes Monastrell.
 

FINCA SOBREÑO

 
Vintraditionerne i Toro-området går helt tilbage til 200 år før vor tidsregning, men i 1990’erne blev en gruppe vinmagere fra Rioja opmærksomme på det potentiale, området havde til frembringelse af absolut topklasse-vine udelukkende baseret på druesorten Tinta de Toro, der er en klon af Tempranillo-druen. De grundlagde Bodegas Sobreño, og den første årgang kom til verden i 1998. Meget snart herefter modtog Sobreño den ene internationale udmærkelse efter den anden og fik snart tilnavnet ”The New Star from Douro”.
Den sandede jordbund giver god dræning til Tinta de Toro-druen, der selv i dag vokser på upodede vinstokke. Druerne er forholdsvis små og tykskindede med stor koncentration af farve- og aromastoffer.
Selve vinhuset ligger omgivet af vinmarker på alle sider, og man ejer selv 80 hektar, hvoraf halvdelen af vinstokkene er mere end 30 år gamle. I kældrene råder man over 1400 vinfade, 90 % af amerikansk egetræ, mens de sidste 10 % er af fransk oprindelse. Den samlede produktion er i dag på cirka 500.000 flasker.
 

PAGOS DEL REY

 
I 2004 kom Félix Solis-familien til byen Rueda, og i 2005 erhvervede man vinhuset Pagos del Rey, der ligger ved indkørslen til den lille by. Vi er lige syd for provinshovedstaden Vallodolid i Castilla-León-regionen.
Byen har givet navn til selve D.O. Rueda, der i dag konkurrerer med Rias Baixas om at være Spaniens bedste hvidvinsdistrikt. Pagos del Rey råder over 250 hektar egne vinmarker, der hovedsageligt er beplantet med den lokale druesort Verdejo, men også Sauvignon Blanc bliver dyrket med et særdeles godt resultat.
Klimaet er kontinentalt med store temperaturforskelle mellem dag og nat, og vinmarkerne ligger i op til 800 meters højde over havets overflade. Høsten bliver foretaget om natten, og druerne kommer hurtigst muligt ind i vineriet, så temperaturen aldrig overstiger 10 grader celsius.
 

PAZO DE SEÑORÁNS

 
Da Marisol Bueno og hendes mand Javier Mareque i 1979 erhvervede en landejendom og et stykke land ved byen Pontevedra i Rias Baixas i det nordvestlige hjørne af Spanien, var der intet, som tydede på, at de skulle komme til at producere en af Spaniens bedste hvidvine. Rias Baixas betyder ”de nedre vige”, og området ligger da også helt ud til det kølige Atlanterhav og er en af de absolut mest våde regioner i Spanien. Markerne var tilplantet med kiwitræer og Albariño-vinstokke, og det primære formål var ikke at producere vin, selv om udstyr til vinproduktion fandtes på ejendommen. Men det startede helt simpelt og helt fra grunden. Marisol, der tidligere havde studeret biologi, tog udfordringen op og startede sammen med kældermesteren deres egen vinproduktion. Senere satte Marisol sig højere mål og besluttede sig for at ville sælge sin egen hvidvin, og det var med 1990-årgangen. I dag producerer hun, i samarbejde med vinmageren Ana Quintela, omkring 10.000 flasker Albariño-vin, der hører til en af de mest priste hvidvine i hele Spanien.
Besøger man Pazo de Señoráns, føler man sig stadigvæk hensat til dengang, da Galicien var et rent landbrugssamfund, nemlig tilbage i 1800-tallet. Selve bygningerne kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede.
Der er streng disciplin i hele processen. Hver eneste parcel bliver behandlet separat og bliver holdt adskilt indtil den endelige udvælgelse, og alle druer bliver høstet manuelt, anbragt og sorteret separat i små kurve, inden de bliver bragt ind til selve presningen. Alle årgange har opnået høje point af Parker, og 2007-årgangen blev kåret af ”The Wine Advocate” som kandidat til den bedste i sin årgang på Albariño-druen.
 
 

 

» Download mere information (PDF)


Andre vinproducenter