Candido - Italien
2007 Divinis Primitivo, Candido
Smagen elegant, blød og fyldig og let krydret , men samtidig med en elegant i syre i eftersmagen der giver en flot balance og lange eftersmag. Vinens fylde og ”sødme” gør at en velegnet til lam, asiatisk og andet krydret mad.
Pris: 85.00
Køb denne vin
Billedgalleri
Området
Salice Salentino er et selvstændigt DOC-område i den sydligste del af Salento området. Området er begunstiget med et fantastisk klima – masser af sol, varme og vinde fra Adriaterhavet.
Druerne får varmen og solen om dagen, men pga. vinden, når de at afkøle om natten. Jordbunden er afvekslende og er med til at give komplekse vine hos de producenter der råder over vinmarker forskellige steder i området. To faktorer skiller Salice Salentino ud fra andre DOC-vine fra Salento halvøen:
1. Det høje indhold af Negroamaro-druen (min 80%) – de sidste 20 % kan være Malvasia Nera.
2. Et mindre tilladt høstudbytte pr. ha end andre DOC på halvøen
Området er ligeledes kendt for at producere nogle af Italiens bedste rosévine og de bedste rødvine kan holde sig på toppen i mere end 10 år.
Candido
Grundlæggeren Francesco Candido fremstillede de første vine i 1929. Det var starten på et af de mest markante vinhuse Salento – ja faktisk i hele Italien.
Salento – hælen af Italien, blev på daværende tidspunkt blot regnet for et område der producerede en masse vin der blev brugt til at give kraft og farve til vine fra andre regioner.
Takket været entusiasme og hårdt arbejde af brødrene Alessandro og Giacomo, der er 3. generation af Candido familien, er der respekt om deres vine. Brødrene har været tro mod deres region og druesorter, men på den anden side, er der næppe noget andet vinhus i området, der er mere innovativt og dynamisk når det kommer til at forbedre vinens kvalitet.
Candido råder tilsammen over 160 ha vinmarker ved Guagnano og San Donaci – 2 mindre byer med få kilometers afstand på grænsen mellem Leece og Brindisi kommunerne. Udover egne marker har Candido langtidskontrakt med en række mindre druedyrkere på tilsammen 180 ha vinmarker. De 180 ha dyrkes helt efter Candido’s agronoms anvisninger.
Negroamaro
Candido er Negroamarodruens (den sorte bitre) mester. Negromaro druen er den vigtigste drue i DOC-vinene fra Salento-halvøen. Igennem 80 år har Candido familien arbejdet på at forstå druesorten og få det bedste ud af den. Candido råder over nogle af de ældste Negroamaro-vinstokke i verden og Negroamar- druen er stadig basis for de fleste af husets vine.
I dag er Candido’s årlige produktion på omkring 2 millioner flasker. Presningen af druerne og selve gæringen sker i et moderne vinificeringscenter i Guagnano. Den færdiggærede vin sendes til kælderen i San Donaci, hvor de enkelte vine sammenstikkes og lagres indtil de er klar til salg.
Filosofi
Candido’s filosofi er, at kunne følge og have kontrol over hele forløbet i vinfremstillingen – fra plantningen af en vinstok og til den forlader vinhuset som færdig vin.
En god vin begynder i vinmarken og Candido har derfor et team af agronomer ansat under ledelse af Piero Lombardo.
En meget væsentlig faktor er, at den anerkendte ønolog Donato Lanatti har været tilknyttet Candido og sammen med brødrene har han været foregangsmand for mange nyskabelser hos Candido og hele området.
En tredje meget markant faktor ved Candido, er at vinene først frigives til salg når vinen er klar til at drikke.
Stilarter
På baggrund af husets filosofi kan Candido’s vine inddeles i 2 kategorier:
Det innovative
Candido fremstiller kun Salice Salentino og IGT-Vine. IGT-vine er altid en udfordring i Italien – det kan være jævne vine, men hos Candido er topvinene IGT. For eksempel topvinen Duca D’Aragona der består af 80% Negro Amaro og 20% Montepulciano.
Udover, hele tiden at forsøge at forbedre vinens kvalitet, har Candido lanceret to meget spændende vine: Tenuta Marini -en spændende hvidvin fremstillet på Fiano Mitutolo druen og Aletico Salice Salentino – en dessertvin.
Candido er den eneste producent der har opnået DOC-status på en vin fremstilletpå Aletico-druen i Salice Salentino.
Det traditionelle
La Carta er nok den vin de fleste forbinder med Salice Salentino. Navnet på vinen henviser til etiketten der viser et kort af Salice Salentino. Det var den vin der fik danskerne til at åbne øjnene for vinen fra Salento for mere end 25 år siden.
Fælles for begge linjer er at de hører til blandt Salento og Italiens bedste vine.
» Download mere information (PDF)
» Besøg producentens hjemmeside
Andre vinproducenter