Castello di Fonterutoli - Italien


Mazzei familien grundlagde Castello Fonterutoli tilbage i 1435.

I dag er Castello Fonteruli den førende producent af Chianti Classico.

Alle vine fra Castello di Fonterutoli

Læs mere om Castello di Fonterutoli herunder

 

2009 Fonterutoli Chianti Classico

92 point i Wine Spectator! Fonterutoli er en af de absolut bedste ejendomme i Chianti Classico. Utrolig god balance mellem frugt, fadlagring og tannin.

Pris: 169.00

Køb denne vin

Billedgalleri


Mazzei familen

”jeg ser på vores familie, som på en stærk vinstok, fordi vi altid har været knyttet til vingårde, vinerier og god vin”. Det er Lapo Mazzei, formand for Fonterutoli huset, som på denne korte måde fortæller om familiens tilknytning til vin. Han kunne også have tilføjet, at Mazzei’erne betragtes som en naturlig del af Toscanas historie og kultur, og han er for beskeden til at nævne, at han selv er universitetsuddannet og har siddet i flere EU udvalg, at han i en lang periode har været præsident for Chianti Classico konsortiet, formand for bestyrelsen i Firenzes største bank. Og meget meget mere.

Historien

I 1435 giftede en Mazzei sig til det store gods Fonterutoli, som ligger i Siepi i Chianti, og det har været familiens hovedsæde lige siden. En anden Mazzei var gode venner med tre amerikanske præsidenter. Især Thomas Jefferson, som bad ham komme til Virginia og hjælpe med at få gang i amerikansk vinavl. I 1848 var en Mazzei første minister i Firenze og en bror var statsarkitekt. Men hele tiden var der nogen hjemme til at passe familiens vingårde. Og heldigvis var det en dygtig og veluddannet Jacopo Mazzei, som stod i spidsen for genopbygningen af Fonterutoli, da markerne var blevet lagt øde af vinlusen i begyndelsen af 1900-tallet. Lapo Mazzei’s fem børn er på plads i familiefirmaet. De har fået hvert deres ansvarsområde. Castello di Fonterutoli har altid indtaget en førerstilling i Chianti Classiso.

Når kun det bedste er godt nok

Mazzei familiens position og navn kunne kun tillade det bedste. Og hvis der var år, hvor man ikke kunne opnå et godt resultat, så lod man hellere være med at lave noget. Fonterutoli ligger højt med udsigt til Elsa floden og bare nogle få kilometer syd for Castellina in Chianti. Det har altid været et betydningsfuldt stoppested på ruten mellem Firenze og Siena. Det var her man i 1300-tallet underskrev en fredsaftale, som sikrede republikken Firenze hele det område, som i dag er kendt som Chianti Classico. Der hører 470 hektar jord til Fonterutoli, og de er fordelt ud over et landskab, som hæver sig fra 230 og op til 500 meters højde og alle med en position syd og sydvest. Jorden er meget stenet. Derfor henviser lokale til ”vinen fra stenene”. Det forklarer det lave udbytte og den store koncentration, som Fonterutoli er kendt for. Ud af de 470 hektar er de 79 plantet med vin. Der håndplukkes og vinificeres på temperatur-regulerede tanke, og lagres på små nye egetræsfade.

Castello di Fonterutoli

En stor vin og et vendepunkt for familien. 1998 er et vigtigt år for familien. For selv om de har ejet slottet siden 1435, er det første år, at de sætter navnet på deres vin. I begyndelsen af 1970’erne skabte de såkaldte ”Super Tuscans” noget der lignede en revolution i Chianti. Mazzei skabte deres egen lille revolution med Concerto, som i 1981 blev husets prestige vin. Men nu, hvor Chianti Classico selv har fået sig et fornemt internationalt ry, vil man i stedet for at bruge de bedste druer til en ”vino da tavola” lade dem indgå i familiens slotsvin. Derfor er Castello di Fonterutoli ikke bare en ny vin, for alt bag navnet bygger på mange hundrede års erfaringer og kærlighed til alt, der står bag. Castello Fonterutoli, der blev produceret første gang i 1995, er blandt de mest prestigefyldte Chianti vine. Ingen anden Chianti har modtaget så mange 3 glas i Gambero Rosso som Castello Fonterutoli. Mazzei famlien ønsker at vise Sangiovese druens potentiale i Toscana med Castello Fonterutoli. Vinen består af 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon. Kun de bedste druer anvendes og produktionen er på 80.000 flasker. Siepi Siepi er en anderledes og moderne vin der blev lanceret i 1992 – en super toscaner. Vinen består af lige dele Merlot og Sangiovese fra en speciel vinmark på 6 ha. Vinen lagres i små franske fade i 16-18 måneder. Siepi er en ”sikker” 3 glas vin i Gambero Rosso • Historisk vinhus der går tilbage til 1435 • Huset med traditionelle og moderne vine – alle af høj klasse • Castello Fonterutoli har været medvirkende til at reetablere Chianti’s renomme.

» Download mere information (PDF)

» Besøg producentens hjemmeside


Andre vinproducenter