Vælg kategori

Få vores nyhedsbrev gratis med masser af tilbud og invitationer til arrangementer.
Tilmeldte kan vinde 6 fl. vin

Rabatkode

La Motte - Sydafrika

Navnet ”La Motte” stammer fra en af de senere ejere; den franske huguenot Pierre Joubert, der købte gården i 1709. Han opkaldte den nemlig efter sin fødeby i Provence, La Motte d’Aigues.

Alle vine fra La Motte

Læs mere om La Motte herunder

2007 La Motte Pierneef, Shiraz/Viognier

60 % af fadene er helt nye. Intens violet farve med bouquet af blåbær og syltede frugter med nuancer af peber og lakrids. En fyldig og koncentreret smag med god balance.

Pris: 279.00

Køb denne vin

Det hele begyndte i 1695, da en tysk immigrant ved navn Hans Hattingh overtog et stykke land i den smukke Franschhoek Valley, der ligger i Sydafrikas Kapland. Franschhoek betyder på hollandsk”det franske hjørne”og er beliggende sydøst i den berømte vinregion Paarl, grænsende op til Stellenbosch. Det var her, at de franske huguenotter slog sig ned i slutningen af 1600-tallet. Bjergene er suverænt bestemmende for klimaet, da bjergene omkranser hele dalen og holder de kølige vinde ude.

Navnet

 
Navnet ”La Motte” stammer fra en af de senere ejere; den franske huguenot Pierre Joubert, der købte gården i 1709. Han opkaldte den nemlig efter sin fødeby i Provence, La Motte d’Aigues. Først i 1752 startede vinavlen op på La Motte med beplantningen af 4000 vinstokke. La Motte har skiftet ejere adskillige gange, indtil dr. Anton Rubert endelig købte den i 1970. I dag er den ejet af datteren, Hanneli Rupert-Koegelenberg, der er en af Sydafrikas kendteste mezzo-sopraner. Hendes mand, Hein Koegelenberg, er øverste direktør på La Motte, der foruden vinavl også omfatter en betydelig avl af blomster og æteriske olier.
Hovedbygningen, kælderen og vandmøllen, der alle stammer fra 1700-tallet, er blevet istandsat af Rupert-familien, og den er nu udnævnt som et nationalt, fredet kulturarvsmonument. Alle bygningsværker, inklusive vandmøllen, er stadig i drift. Familien arbejder målrettet mod bevarelse af det historiske og kulturelle, men også mod at forbedre de sociale forhold for arbejderne og disses familier.
La Motte er med sine historiske og smukke bygninger et populært rejsemål for besøgende i Kaplandet, og vingården er kendt for afholdelse af månedlige klassiske koncerter i de fantastiske kældre, der giver en helt speciel atmosfære.
I La Mottes kældre bliver der benyttet både traditionelle metoder samt moderne vinvidenskab. Der benyttes druer fra La Mottes egne estates, men også fra andre vingårde i Kaplandet. Hele processen styres af vinmageren Edmund Terblance, der udøver sit arbejde med respekt for terroiret og naturen. Hans filosofi er: ”Omhyggelig udvælgelse af de rigtige vinmarker, og vinen vil lave sig selv; der skal være balance mellem struktur, frugt og fadlagring.” La Motte er pålidelighed og ensartethed på højt kvalitetsniveau, år for år. Omkring en tredjedel af vinene er dyrket økologisk, og målet er at øge denne del til to tredjedele i 2011. I 2007 modtog La Motte “Franschhoeks Trust Award” for sit arbejde for miljøet.

 

» Download mere information (PDF)

» Besøg producentens hjemmeside


Andre vinproducenter