Vælg kategori

Få vores nyhedsbrev gratis med masser af tilbud og invitationer til arrangementer.
Tilmeldte kan vinde 6 fl. vin

Twitter Logo

Rabatkode

Peter Lehmann - Australien

Wines of the Barossa

Peter Lehmann er en levende legende i australsk vinindustri og en af de mest respekterede vinpersonligheder, især anerkendt for sin indsats for Barossa Valley og dennes lokale vinbønder.

Alle vine fra Peter Lehmann

Læs mere om Peter Lehmann herunder

2006 Peter Lehmann Mentor

18 måneder på store franske egetræsfade, også kaldet hogsheads. Resultatet er en klassisk Cabernet Sauvignon med dybrød farve og bouquet af solbær og cedertræ.

Pris: 279.00

Køb denne vin

Peter Lehmann

Peter Lehmann er en levende legende i australsk vinindustri og en af de mest respekterede vinpersonligheder, især anerkendt for sin indsats for Barossa Valley og dennes lokale vinbønder.
Peter Lehmann er 5. generation i Barossa. Han blev født i 1930, som søn af en lutheransk præst. Bare sytten år gammel startede han i 1947 sin karriere i vinbranchen, hvor han kom i lære hos det historiske Yalumba i Barossa Valley. Tretten år senere, i 1960, kom han til Saltram, hvor han avancerede til Winemaker med ansvar for de mange aftaler, der var indgået med de små vinbønder.
 

Eget vinhus

I 1978 havde Australien overproduktion af vine, og Saltram beordrede Peter til at bryde sine aftaler med vinbønderne. Peter vidste, at det ville betyde økonomisk ruin for de små avlere, og det kunne han ikke acceptere. Han skabte et nyt firma med hjælp fra familie og venner og aftog nu druerne for selv at producerede vinen, og allerede i 1980 stod et helt nyt vineri færdigt. Mange mener, at han således reddede vinindustrien i Barossa Valley og ikke mindst moralen hos de mange små vinavlere. 

Senere, i 1993, havde nogle af de oprindelige investorer solgt deres andele til et investeringsselskab, der pludselig fik brug for likvid kapital. Firmaets og Peters overlevelse stod på spil. Igen lykkedes det ham at redde situationen, denne gang ved at gå på børsen, hvor han fra den ene dag til den anden solgte aktier til tusindvis af små investorer. Selv om det var mod Peter Lehmanns principper selv at eje jord, blev de nye tider markeret ved året efter at købe det første stykke jord, nemlig den 18 hektar store Stonewell Vineyard.
 

Hess Group

Efter en ny økonomisk nedtur, hvor den multinationale gruppe Allied
Domecq forsøgte at overtage Peter Lehmann, tilsluttede han sig i 2003 den privatejede Hess Group, der har samme forretningsfilosofi som Peter Leh-mann. I dag har Peter Lehmann trukket sig tilbage og bor sammen med sin hustru Margaret i et hus med udsigt over vinmarkerne ved Tanunda i hjertet af Barossa Valley. Det er nu 6. generation, hans ældste søn Doug Lehmann, der er Managing Director og leder af firmaet.
Peter Lehmann blev i 2003 og 2006 kåret til ”International Winemaker of the Year” og i 2003, 2006 og 2008 kåret til ”Best Australian Producer”. Begge titler ved International Wine and Spirit Competition, London.

» Download mere information (PDF)

» Besøg producentens hjemmeside


Andre vinproducenter