Raimat - Spanien


Raimat blev grundlagt 1914 og skabte et helt nyt vinområde, Costers del Segre.

Raimat er stadig et familie ejet vinhus og deres vinmarker er Europas største i privatejet regi.

Alle vine fra Raimat

Læs mere om Raimat herunder

 

2008 Raimat Abadia, Spanien

Costers del Segre. Lagret 18 måneder!. Kompleks smag med spor af peber, kokos og en lidt ristet nuance i den lange eftersmag. En moderne spansk vin.

Pris: 89.00

Køb denne vin

Billedgalleri


Starten

Starten på vingruppen Codorníu kom i 1914, da Manuel Raventós skabte vinhuset Raimat. Han overlod lederskabet til Codorníu’s cava produktion i Sant Sadurní til sin ældste søn og købte 3200 hektarer ufrugtbar og stenet land i det nordøstlige Spanien ved byen Lleida.
Det var nærmest en ørken, og hvad værre var, så havde jorden et meget højt indhold af salt. Man måtte fylde op med sund jord og anlægge et imponerende vandings- og overrislingsanlæg med et over 250 kilometer langt kanalsystem, der bringer smeltevand fra Pyrenæerne til vinmarkerne.
 

Drømmen blev til virkelighed

Her ville Manuel skabe en vin, som kunne måle sig med de allerbedste vine i verden og det på trods af, at alle fagfolk rystede på hovedet og anså det for en umulighed. Men de tog alle fejl, og Manuels drøm blev virkeliggjort. Han navngav ejendommen Raimat, der på catalansk betyder ”drue” (raïm) og ”hånd” (mà). Et symbol på to uadskillelige faktorer, når man skal frembringe vin - nemlig druefrugten og det menneskelige håndværk. Med tiden er Raimat blevet Codorníu-gruppens vinøse centrum.

Raimat producerer et bredt udvalg af vine hvert år. Selv om de fleste af vinene bliver nydt af spanierne selv, eksporterer Raimat også en stor del til hovedsageligt Europa.

For at opnå fuld kontrol over processen for vindyrkning, dyrker Raimat alle druerne selv. Dette er yderst krævende, da Raimat råder over mere end 2000 hektar vinmarker og er dermed Europas største vinmark med en enkelt ejer.
Raimat hører til blandt de mest innovative vinhuse i Spanien – de var de første til at sælge “enkelt” drue vine i Spanien. En anden markant nyhed er, at vinmarkerne overvåges fra satelit og GPS, det betyder at kendskabet til den enkelte “mark” hele tiden forbedres og dermed en kvalitetsforøgelse.

Der kan ikke skabes en god vin uden sunde druer, men det er også vigtigt med det rigtige udstyr i kælderen.
I 1988 stod et af Spaniens mest moderne vineri færdigt. En udsædvanlig flot og stilren bygning, bygget ind i selve vinmarken.
Kælderen er fyldt med alt den nyeste teknik og en anden meget væsentlig faktor er at lagringslokalerne til fade og aftappede vine er temperatur- og fugtregulerende – det er med til at skabe perfekte rammer for vinen. 

» Download mere information (PDF)

» Besøg producentens hjemmeside


Andre vinproducenter