Vælg kategori

Få vores nyhedsbrev gratis med masser af tilbud og invitationer til arrangementer.
Tilmeldte kan vinde 6 fl. vin

Rabatkode

Santa Tresa - Italien

Organiske dyrknings principper

Ejendommen ligger i Vittoria – et af de områder der har størst potentiale

Alle vine fra Santa Tresa

Læs mere om Santa Tresa herunder

2010 Avulisi, Nero d'Avola

En fyldig elegant vin, fine udblødte taninner med læder, vanille og hindbær. Elegant selvom det er et muskelbundt med lang eftersmag.

Pris: 179.00

Køb denne vin

Området

For 30 år siden ville der blot være 1 side bagest i en vinbog om Sicilien. På siden ville man have fortalt om Marsala og en kæmpeproduktion af anonym vin, der blev anvendt til Vermouth i Norditalien.
I dag er produktionen det halve i forhold til 1960. Produktionen er dog stadig stor – 3. største producerende region i Italien. Produktionen er på 655 millioner liter om året – kun 2,2 procent har DOC.

Baggrunden for det store kvalitetsmæssige fremskridt er flere:

•    Store tilskud fra EU for at formindske produktionen har fjernet mange vinmarker
•    Kapital og know-how fra Norditalien har ryddet op i mange kældre og marker

Klimaet og jorden har altid været glimrende til vindyrkning. Sicilien har altid kunnet klare sig uden Italien, og derfor finder vi også en lang række druesorter som ikke kendes fra andre steder.
Grillo og Inzolia er de mest spændende på hvidvinssiden, medens Nero D’Avola og Frappato på
rødvinssiden.

Vittoria

Vittoria området er et af de mest vigtige landbrugsområder på den sydlige del af Sicilien. Områdets historie kan dateres tilbage til 589 før Kristi fødsel, da området var en græsk koloni.
Langt senere grundlage komtesse Vittoria Colonna Henriques byen Vittoria.
Vinene herfra har en lang tradition og har været populære og anerkendte siden slutningen af 1900 tallet, hvor vinene blev eksporteret til resten af Europa, da resten af Europa led under Phylloxera.
Cerasuolo di Vittoria, var en af de første sicilianske vine, der opnåede DOC status i 1973, vinen er fremstillet på Frappato og Nero D’Avola druer. I 2005 blev den stadig bedre kvalitet belønnet ved at Cerasuolo di Vittoria fik sin DOCG status.

Feudo di Santa Tresa

Ejendommen er Stefano Girelli’s værk. I 2002 indgik han partnerskab med en lokal vinbonde, Massimo Maggio om at købe den 50 ha store ejendom, fordi han så mulighederne i jorden.
Feudo di Santa Tresa’s historie kan dateres helt tilbage til det 1700 århundrede, sandsynligvis til 1697, da ejendommen var en del af Contea di Modica, fra gammel tid et af bedste områder til vindyrkning.
Navnet Santa Tresa skyldes den lokale udtale af Teresa, som Teresa oftest bliver forkortet til.
Naturen viser sig fra sin bedste side på Feudo di Santa Tresa, masser af sol til at modne druerne. Santa Tresa ligger 8 kilometer fra Middelhavet, hvilket betyder, at kølige briser køler druerne og samtidig så langt væk fra havet, at de salte vinde ikke når derind.

Terra Rossa

Den røde jord, Santa Tresa’s jord har de ideelle karakteristika, et 40-100 cm lag med let rødt sandet ler ovenpå en veldrænet limstens grund. En sådan jordbund sikrer, at vinstokkene har konstant mulighed for vand. En omhyggelig udvælgelse af kloner og en tæt beplantning (5000-5500 vinstokke per ha) betyder, at behandlingen af jorden kan gøres nænsomt og samtidig under fuld kontrol.

Naturen først

Vinstokkene på Feudo di Santa Tresa er i perfekt harmoni med naturen. Enhver proces i markerne og ved selve vinfremstillingen foregår med den målsætning at bevare druernes naturlige personlighed. Den skånsomme pleje af jord en giver ekstra arbejde, men vi er overbeviste om, at på langt sigt vil det lønne sig siger, Stefano Girelli.
Ejendommen har nu startet processen mod at blive certificeret som organisk producent. Hidtil har der været anvendt ganske få stoffer der ikke har været organiske, men nu er beslutningen taget om at overgå helt til organiske dyrkningsmetoder. Omstillingsprocessen tager 3 år inden certifikatet kan opnås, Santa Tresa mangler 2 år. Pura Sicilia serien er et bevis på hvor seriøst Feudo di Santa Tresa ser på miljøbeskyttelse: Organisk dyrkede druer, omsmeltede letvægtsflasker, organiske farver og lim til etiketter,
genbrugspapir til etiket og karton.

Vinhøsten

Høsttidspunktet er kritisk for kvaliteten af den færdige vin. Det afgørende er at vælge det nøjagtig rigtige tidspunkt at plukke druerne på for at opnå den optimale modenhed. Druerne håndplukkes tidligt om morgenen, hvor temperaturen stadig er lav for at undgå, at
druerne begynder at ”koge” inden de kommer til kælderen.

Mad

Det sicilianske køkken er et fusionskøkken fra tiden inden det ord blev kendt. Grunden er, at mange folk har bragt forskellige ting til øen, i flæng kan nævnes grækere, fønikere, spaniere, arabere, normanner og nogle fra fastlandet. I dag tilberedes fisk på utallige måder, grøntsager indgår i mange af de lokale retter, ja der er virkelig tale om et middelhavs-køkken når det er bedst.
En ting overgår dog alt – citroner, der går ikke en dag uden at mama finder en anledning til at bruge citroner til sorbet, is, fisk og til drinken.

» Download mere information (PDF)

» Besøg producentens hjemmeside


Andre vinproducenter