Spencer Hill - New Zealand


Spencer Hill blev grundlagt i 1990 af Phillip Jones og Sheryl Jones.

De første vine blev produceret i 1994 og vandt hurtig anerkendelse blandt New Zealands bedste.

Alle vine fra Spencer Hill

Læs mere om Spencer Hill herunder

 

Tasman Bay Sauvignon Blanc, South Island 2009

Farven er citron, strågul. I bouqueten findes stikkelsbær, vådt hø og et svagt strejf af fadlagring. Smagen er tør, frisk med tropiske frugter, stikkelsbær og et strejf vanille.

Pris: 125.00

Køb denne vin

Billedgalleri


 

Spencer Hill

 

Spencer Hill blev grundlagt i 1990 af Phillip Jones og Sheryl Jones. Phillip har både uddannelse som winemaker og vinavler, og med stor dygtighed og succes leder han firmaet, som er Nelson’s andet største vineri hvad salg angår. De første vine blev produceret i 1994 og vandt hurtig anerkendelse blandt New Zealands bedste.

I begyndelsen af 1990, hvor vinindustrien voksede kraftigt, valgte Philip Jones at forblive en lille kvalitets-producent og satse på kvalitet frem for kvantitet.

Spencer Hill dyrker selv 60-65& af sine druer – resten købes fra andre vinbønder, der har leveret druer til Spencer Hill i mange år.

Innovation

 

Innovation er ikke et fremmedord for Spencer Hill. De var de første til at anvende syntetiske propper, samt de første til at anvende lukning med ”Zork” – et nyt alternativ til korkpropper. Skruekapsler anvendes kun på opfordring, idet Spencer Hill mener, at skruekapsler forhindrer vinene i at udvikle sig på den måde, som Spencer Hill gerne vil have det.

 

Stave - et andet eksempel på Spencer Hill’s innovative side er brugen af stave i stedet for træfade. Phil Jones køber de stave, som bødkerne ikke kan anvende til træfade fordi de f.eks. ikke har den rette krumning. Kvaliteten af træet fejler ingenting, prisen er til gengæld lavere. Det vigtigste er imidlertid den fleksibilitet anvendelsen af stave giver. Stavene hænger ned fra toppen af tanken og trækkes op når den ønskede ”fadsmag” er opnået – præcis som en thepose.

 

Spencer Hill introducerede druerne Pinot Gris, Viognier og Tempranillo til Nelson området, og høster i dag stor anerkendelse for sine aromatiske vine.

 

Vinene

 

Ensartethed er et af nøgleordene hos Spencer Hill. Selv om hver enkelt vinmark kan være forskellig fra hinanden er en ting sikkert – det handler om stil og kvalitet. Vinene har indenfor kort tid opnået international anerkendelse. Der produceres kun vine af 6 forskellige druevarianter: Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Gris, Viognier, Syrah og Pinot Noir.

 

Spencer Hill gruppen ejer vinmarker i Upper Moutere distriktet og langs Coastal Ridge området ved Tasman Bay nær Nelson.

 

New Zealand har ti vinproducerende områder, som hver især er meget forskellige fra hinanden med hensyn til klima og terræn. Store klimaforskellige har især indflydelse på, hvornår høsten af Chardonnay druen kan begynde. I de varmere og mere fugtige områder i Northland, Auckland og Gisborne påbegyndes høsten af Chardonnay druer sidst i februar eller starten af marts, mens man i Central Otago, verdens sydligste sted med dyrkning af Chardonnay druer, først høster i midten eller i slutningen af april – en forskel på 6 – 7 uger.

 

Sortiment

 

Spencer Hill arbejder med 3 forskellige kvalitetslinier:

 

  • Tasman Bay – kvalitetsvine som forbrugerne forventer, at kvalitetsvin fra New Zealand skal smage
  • Latitude – vine hvor der eksperimenteres med druesorter som Pinot Gris, Gewürztraminer og Tempranillo. Det er også i denne linie, at druesorter ofte bliver mikset for at give mere komplekse vine

 

  • Spencer Hill vinene produceres i små mængder og helt efter, hvordan Phil Jones synes de skal smage. ”Produktionen er ikke større end jeg selv kan drikke den, hvis der ikke er nogen der vil købe” siger Phil med et smil. Det er imidlertid ikke mange flasker, at han behøver at drikke selv.

 

 

  • Lille kvalitets producent
  • Egne vinmarker i Nelson regionen
  • Innovative med hensyn til druer, lagring af vinen samt emballage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

» Download mere information (PDF)

» Besøg producentens hjemmeside


Andre vinproducenter