Vælg kategori

Få vores nyhedsbrev gratis med masser af tilbud og invitationer til arrangementer.
Tilmeldte kan vinde 6 fl. vin

Rabatkode

Viña Punto Alto - Chile

2009 Pinot Noir Punto Alto

Casablanca Valley. Moderat intensitet i den røde farve med lidt orange skær. Kompleks vin med karakter af morbær og kryddernellike og en blød smag af røde skovfrugter.

Pris: 179.00

Køb denne vin

Et Paradis for vinavlere

Chile er et paradis for vinavlere. Geografisk set er det et usædvanligt land, 4.300 km langt med en gennemsnitsbredde på kun 180 km. En lang korridor der på den ene side afgrænses af Stillehavet med kolde havstrømme, der vælder op fra Antarktis og på den anden side afskærmes landet af Andesbjergene med de snebeklædte bjergtinder. Området fra den 30. til 35. breddegrad er begunstiget af masser af solskin med fantastiske muligheder for vindyrkning. En god og lang modningsperiode med sol fra en skyfri himmel, hvor druerne kan nå at optage alle smags- og aromastoffer. Aldrig ekstrem varme og et klima med tør, klar luft der forhindrer udvikling af skimmelsvamp og andre dårligdomme. Det vand som ikke kommer fra oven i modningsperioden, hentes fra bjergenes smeltevand.

Michel Laroche til Chile

Michel Laroche er kendt for at have givet Chablis et nyt liv og en ny stil. Han er fremsynet og iderig, og han vil med sit vinhus i Chile forene det bedste fra den gamle verden med det bedste fra den nye.

I 2001 besluttede han, med sin meget ambitiøse indstilling til vinavl, at starte op i Chile. Her havde
han længe set de store muligheder for fremstilling af kvalitetsvine, og han medbragte sin store erfaring
i fremstilling af franske topvine. I 2005 købte han 53 hektarer land, ideelt beliggende i Casablanca
Valley, vest for Santiago by i retning mod havnebyen Valparaiso, og i 2006 købte han yderligere 23 hektarer vinmarker.

Vinmarkerne

Viña Punto Alto har 2 vinmarker, der ligger med få kilometers mellemrum. LaVinilla er vinmarken, der omgiver selve vineriet, der ligger på en slette, hvor solen skinner dagen lang.
El Chaparro vinmarken ligger op ad en bakkekam med god eksponering af sol samt en
veldrænet jordbund.
Begge marker er hovedsageligt beplantet med druesorterne Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Noir, der alle har ideelle vækstbetingelser her i Casablanca Valley, der er et udpræget koldklimadistrikt, på grund af den nære beliggenhed af Stillehavet, kun 20 kilometer borte.
Derimod trives de klassiske Bordeaux-druer Cabernet Sauvignon, Merlot og Carménère bedst i
et lidt varmere klima, og de kommer fra vinmarker i Maipo og Colchague Valley, der begge ligger syd for Santiago.

Ny Pinot Noir
- Pinot Noir Viña Punto Alto

Vinmarkerne til Punto Alto, der betyder højt punkt ligger mod vest, hvor klimaet er friskt og køligt og hvor modningssæsonen er lang, således at druerne kan udvikle sig bedst muligt. Vinen har lagret over 12 måneder med 50 % på stålfade og 50 % på egetræsfade.
Har gennemgået en minimal filtrering, så der opnås mest mulig koncentration. Intens og kompleks vin med karakter af morbær og kryddernellike og en blød smag af røde skovfrugter. Perfekt at servere til kalvekød eller and, men også til tunretter eller laks.

» Download mere information (PDF)

» Besøg producentens hjemmeside


Andre vinproducenter