Ripasso fra Valpolicella er i en klasse for sig
Valpolicella tæt på Verona og Gardasøen er kendt for sine kraftige og besnærende Ripasso rødvine
Da den store italienske vinproducent Massi i slutningen af 1980’erne som de første lancerede en vin, som var lavet på ripasso metoden, var det ikke noget, de gjorde et stort nummer ud af. På det tidspunkt diskuterede vinentusiaster nemlig stadig, om en Ripasso overhovedet kunne anerkendes som DOC vin. I dag er synet på Ripasso helt anderledes, og især Ripasso di Valpolicella er kendt som nogle af Italiens bedste vine.
Når der står Ripasso på en vin fra Valpolicella betyder det, at den har gennemgået en proces, hvor pomacen – det vil sige skaller og kerner fra produktionen af Amarone, bliver genbrugt. Det sker ved at pomacen blandes med Amarone og gennemgår endnu en gæring. Det giver vinen et større indhold af tannin og en række andre smagsstoffer, som betyder, at en Ripasso ikke blot er en billig kopi af en Amarone men en vin, der fortjener sin helt egen plads i vinreolen.
En af de første der eksperimenterede med at fremstille Ripasso var den kendte vinproducent Tomassi. I dag fremstiller Tomassi nogle af de allerbedste Ripasso rødvine, og han er samtidig en forkæmper for strengere krav til fremstillingen af Ripasso. Blandt andet vil han have indført en regel, som sikrer at der kun må produceres to flasker Ripasso på en flaske Amarone. Det sker desværre på grund af en udvikling, hvor nogle producenter udnytter metoden til at ’pine’ store mængder Ripasso ud af en rest Amarone vin og pomace.
Hos Kjær & Sommerfeldt har vi fulgt udviklingen i Ripasso rødvine lige fra de kom på markedet, og derfor kan vi kende perlerne fra det ordinære. Når du handler Ripasso – eller en hvilken som helst anden vin – hos os, er du derfor sikker på, at det er en vin, der er særligt udvalgt af os, fordi den har en kvalitet, der skiller den ud i forhold til prisen.